HERREVÆRELSET

Tveje Merløse Kirkes herreværelse er et uformelt fællesskab for mænd i alle aldre, der har lyst til et frirum med plads til samtale, oplevelser og samvær. Her mødes vi om fortællinger, oplæg, sang, aktiviteter, udflugter og kulturelle oplevelser – og indimellem også små praktiske projekter, hvor man kan bruge sine hænder og sin erfaring.

Herreværelset er et sted, hvor vi gennem samtale og fællesskab kan vende de ting, der optager os i livet. Der er altid tid til en kop kaffe, en god snak og nærvær i et trygt og venligt miljø. Den eneste forventning er, at man møder hinanden med høflighed og respekt.

Fællesskabet er åbent og uden faste pladser eller krav om fremmøde – man deltager, når man har lyst og mulighed. Målet er at skabe et rum, hvor man kan møde andre mænd, dele livserfaringer og få nye bekendtskaber.

Alle mænd meget er velkomne.

Kontakt kirkekontoret på tlf 59432453, hvis du vil vide mere om Herreværelsets arrangementer.

 

Du kan finde dato og tidspunkt samt læse mere om næste møde i Herreværelset herunder

 

   Kalender