Kirken indvendig
Interiøret i Tveje Merløse kirke afspejler kirkens historie og der er elemeneter fra alle historiske perioder.
Da kirken gennemgik sin første ombygning, var det bl.a. etableringen af hvælvinge med sengotiske kalkmalerier, som gjorde en stor forskel. Kirken blev indviet til Sct.Laurentius, hvilket kalkmalerierne på hvælvigerne vidnede om. Sct. Laurentius var skatmester i Rom i 300-tallet. Legenden fortæller, at han mod kejserens befaling fordelte skatten til de fattige, hvorefter han blev henrettet ved langsom stegning. Han er de fattiges-, de forbrændte- og brandvæsnets helgen.
Men ved den gennemgribende restuarering i 1890'erne blev hvælvingerne brudt ned. Vinduer og døre blev genskabt og det romanske bjælkeloft genetableret. Ligeledes blev stolerækker, salmenummertavler og alteret udskiftet.
Ligeledes blev prædikestolen ændret, alt sammen i forsøget på at genskabe et så oprindeligt kirkeinteriør som muligt.
Den gamle barokaltertavle fra ca. 1650 blev hæng op på skibet sydvæg for ikke at skjule de romanske kalkmalerier i apsis.
Få flere detaljer ved at læse mere under de forskellige emner, eller book en rundvisning, som giver den fulde indsigt og oplevelse. Du kan booke via dette link " Fremvisning af kirken"
Alter
Alteret fra 1894 er tegnet af arkitekt H.B. Storck og udført af kunster Joakim Skovgaard. Udsmykningen på alteret viser guds lam, et latinske kors, samt to engle.
Da man tog det gamle alter ned under ombygningen i 1894, fandt man benrester med bly omkring under altret. Disse rester forblev samme sted under det nuværende alter,
Kirkesølv
Kirkens ældste kirkesølv består af en kalk og en disk fra 1722. Derudover fik kirken skænket en alterkande i 1942 af byens borgere i taknemmelighed over kirken mirakuløse redning, da et engelsk fly faldt ned tæt på kirken. Caroline Kryger, fra den lokalkendte familie, deltog ikke i indsamlingen men gav egenhændig kirken den syv-armede lysestage med inskription i julen 1943.
De to store indgraverede alterstager er givet af Christian Hellegaard og Sidsel Dorthea Luxdorph i 1724
Prædikestol
Prædikestolen fremtræder tæt på sin originale stand fra 1571. De oprindelige indskrifter er sandsynligvis fjernet i 1600-tallet, da stolen blev beklædt med barokke relieffer. Fire af de fem relieffer er nu anbragt på indersiden af døren i tårnrummet, som man kan læse om længere nede.
Tekst på stol og himmel lyder i nyere oversættelse fra latin: "Fra præstens læber tager vare på kundskab og af hans mund søger man belæring".
Døbefont/Dåbsfad
Ved ombygningen i 1892-1895 fjernede man den oprindelige dåbefont, som stod i tårnet, da den var revnet. Den er i dag placeret på Roskilde Museum.
I stedet opsatte man, på den nuværende placering, en ny gammel kumme i granit fra den samme tidsalder, som den forrige, hentet fra en nedlagt kirke i Roskilde. Dertil er døbefonten sat på en helt ny fod.
Dåbsfadet er fra 1550.
Apitatium på sydvæg
På skibets sydvæg hænger en gammel baroktavle fra 1650-1675 udført af den lokale mester Lorenz Jørgensen. Indtil 1894 var det kirkens altertavle, men den blev taget ned i forbindelse med, det nye alter blev sat ind.
Lodret viser tavlen "den sidste nadver", derover korsfæstelsen og øverst opstandelsen. På venstre side står en kvinde med barn, der symboliserer kærlighed. På højre side ses en figur med sværd og vægtlod, der symboliserer retfærdighed.
Pulpitur/orgel
Som i så mange andre gamle danske kirker var pulpituret oprindelig beregnet til adel og herskab fra egnen, men i 1896 blev det første lille orgel opsat.
I nyere tid fik kirken opsat et orgel i 1973-1974 med 11 registre, mens kirken fik det nuværende orgel i 2021 med 13 registre, bygget af Th. Frobenius & sønner i Birkerød. Det er bygget med en mild, varm og vokal karakter med meget anvendelige grundstemmer, samt flotte solostemmer. Orgelet blev indviet med en festgudstjeneste 1. søndag i advent i 2021.
Messehagler og stola
Kirken har 3 messehagler der følger kirkeårets farver. En grøn fra 1968, der symboliserer håb, liv og vækst. Den hvide, som er kirkens festfarve, er fra 1993 bruges bl.a. til jul og påske. Den sidste er lilla og symboliserer forberedelse og bod. Den bruges i adventstiden og fastetiden.
Senest har kirken fået en grøn stola i 2024. Stolaen er fremstillet i et samarbejde mellem tekstilformidler Jane Møllegaard Nielsen, Ditte Rask Frost og Agnethe Nygaard Henriksen og er inspireret af detaljer fra alterbordet. Stolaen er udført i hør og foret med silke. Den har motiver som kornaks, brødet og korset, der alle er vigtige symbloer for kristendommen.
Tårndør
Som tidligere nævnt er udsmykningen fra den gamle prædikestol sat på den inderste tårndør under restaureringen i 1892-1895. Panelerne har tidligere været meget farverig og man kan stadig se spor efter farverne.
Panelerne i midten forestiller Kristus med verdenskuglen og 3 evangelister: Markus med løven, Mattæus med englen og Lukas med oksen. De smalle paneler viser dyderne tro: håb og kærlighed, samt retfærdighed, klogskab og styrke.
Kalkmalerier
Kalkmalerierne i apsisbuen er fra ca. år 1200. Det viser den sejrende Kristus på en regnbue med højre hånd velsignende og i venstre hånd livets bog. Maria står på venstre side og Johannes på højre. I hjørnerne ses de fire evangalister.
I buen mellem kor og skib ses Maria og to katolske helgener.
Da hvælvingerne blev revet ned i ombygningen i 1892-1895, forsvandt kalkmalerierne på dem også. På væggene valgte man, i tilbageføringens ånd, kun at bibeholde og opmale de romanske kalkmalerier fra 1100-tallet, samt gengive en geometrisk ornamentbort, som man havde fundet rester af i hjørnerne.
Over udgangen til våbenhuset vises den vantro og tvivlende discipel Thomas. Sammen med kalkmalerierne i apsis anses disse for at være kirken ældste.
Under pulpituret ses det godes kamp mod det onde illustreret ved en tvekamp fra korstogene. Man kan ane to typer skjolde. Et rundt der tilhørte tyrkerne og et aflangt der tilhørte korsridderne.
Kalkmalerierne blev sidst restaureret i 1973
