Kristi himmelfart torsdag den 29. maj 2025

Kristi himmelfart torsdag den 29. maj 2025

Kristi himmelfart torsdag den 29. maj 2025

# Nyheder

Kristi himmelfart torsdag den 29. maj 2025

Kristi himmelfart ligger mellem påske og pinse, og for mange står det måske ikke helt klart, hvad vi fejrer. Men dagen har en særlig betydning.

Kristi himmelfartsdag falder 40 dage efter påske og ti dage før pinse. Dagen ligger altså altid på en torsdag, tidligst 30. april og senest 3. juni. Kirken fejrer ved Kristi himmelfart, at Jesus steg til himmels 40 dage efter sin opstandelse.

Kristi himmelfart er en højtid fyldt med lethed og glæde. I Danmark og flere andre vestlige lande er Kristi himmelfart en helligdag - og måske en anledning til en lille ferie.

Jesus forlader jorden som menneske

Kristi himmelfart markerer afslutningen på Jesus' liv på jorden. Kirken fejrer altså ikke kun, at Guds søn kom til Jorden, men også at han forlod den igen efter opstandelsen. Det lyder måske som en mærkelig begivenhed at fejre. Men Gud måtte forlade Jorden som menneske, for at han kunne vende tilbage som Helligånd i pinsen.

I Apostlenes Gerninger i Det Nye Testamente kan man læse, at Jesus fortalte sine disciple, at de skulle vente på Helligånden i Jerusalem. Herefter blev han løftet op til himlen. 

En afslutning - og en ny begyndelse

Himmelfarten markerer ikke blot afslutningen på historien om Jesus' liv på jorden. Den gør samtidig en ny begyndelse mulig: Helligånden, som kommer i pinsen og forener de Kristus-troende i kirken. 

Kristi himmelfart er dermed et vendepunkt i evangeliernes fortælling om Jesus som Guds søn, ligesom julen er det. Længe før kirken begyndte at fejre Jesus' fødsel, har den fejret hans himmelfart. For med afslutningen på Jesus' liv på jorden, kunne historien om fællesskabet af troende, kirken, begynde.

Læs Kristi Himmelfartsberetningen i Biblen (Apostlenes Gerninger 1,1-11) på Bibelselskabet.dk

Hvordan fejrer vi Kristi himmelfart?

Mens vi samles om bordet til lammesteg i påsken og til varme hveder aftenen før Store bededag, er der ikke på samme måde folkelige traditioner forbundet med Kristi himmelfart.

Men historisk har dagen har været fejret længe. De tidligste kilder siger, at man fejrede Kristi himmelfart i det fjerde århundrede. Kristi himmelfartsfejringen er dog sandsynligvis meget ældre end det.

Engang var der tradition for, at man gik i skoven aftenen før Kristi Himmelfart og samlede bøgegrene, som skulle beskytte mod hekse. En gammel, nordisk folkeskik siger også, at man kunne sikre sit tøj mod møl, hvis man luftede det på Kristi himmelfartsdag.


Læs mere på læs mere om Kristi himmelfart her


Du vil måske også kunne lide...

0
Feed
  Tveje Merløse Kirke
        Tveje - Merløse 12
        4300 Holbæk                                                         
   +45 59 43 24 53   /    7275@sogn.dk                                                                                              CVR.NR 68966728 / EAN: 5798000859258