Fredslyset bæres ind i kirken

Fredslyset bæres ind i kirken

Fredslyset bæres ind i kirken

Onsdag 26. november 2025, kl. 18:00
Tveje Merløse Kirke, Tveje-Merløse 22, 4300 Holbæk
sognepræst

”Fred – Begynder med dig”

FDF bærer fredslyset ind i kirken til aftengudstjeneste

Medbring gerne lanterner/flagermuslygte, hvis I vil gå med fredslyset til kirken. Lanternerne bliver sat på kirkegulvet under gudstjenesten og I kan tage dem med hjem bagefter.

Vi glæder os til at tilbringe aftenen med jer.

Kontakt FDF hvis du vil være med i vandringen og hvis du vil vide mere.

Fredslyset i Danmark

En flamme bliver til et hav af lys

Fredslyset er blevet tændt i Fødselsgrotten i Betlehem ved den flamme, som altid brænder der.

Fredslys traditionen opstod i Østrig i 1986. Hvert år får den østrigske radio ORF (Österreichischer Rundfunk) fløjet et Fredslys ind fra Fødselsgrotten i Betlehem til Wien.

 Efter en økumenisk gudstjeneste i Wien tager spejdere og gildemedlemmer årets Fredslys med hjem for at sende det rundt i deres eget land. Fra begyndelsen gik de østrigske spejdere ind i arbejdet og det er nu primært spejderne, der henter og bringer Fredslyset ud i Østrig og Europa. Til stafetten i Europa bruges både tognettet og privatbiler. I flere lande er det nu blevet til et samarbejde mellem spejderne og Sct. Georgs Gilderne.

Udbredelsen af Fredslyset går af en rute fra Wien over Frankrig, England, Skotland og til Irland. En anden rute fra Wien går gennem Tyskland nordpå til Skandinavien og Østeuropa. Siden 1996 er det lykkedes at få Fredslyset bragt ud i Danmark og videre til Sverige, Norge og Finland.

Stafetten i Danmark udgår i ugen før 1.søndag i advent fra Roskilde og Århus, hvor der begge steder afholdes arrangementer, inden stafetten sættes i gang. Spejdere og gildemedlemmer inviterer mange steder i Danmark til forskellige aktiviteter i forbindelse med modtagelse og videregivelse af Fredslyset. F.eks. bringes det videre i olielamper, flagermuslygter, fakler eller lignende og foræres til hospitaler, plejehjem, borgmestre, børneinstitutioner, kirker, arresthuse, krisecentre m.fl., der så tænder adventskranse, julelys, alterlys og lignende med flammen fra Betlehem.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Tveje Merløse Kirke- og Kirkegårdskontor

Tveje-Merløse 12

4300 Holbæk

 

+ 45 59 43 24 53

7275@sogn.dk   

 

CVR.NR 68966728 

EAN: 5798000859258

     

Kontorets åbningstider:

 

Mandag:    kl. 9.00 - 14.00

Tirsdag:     kl. 11.00 - 14.00

Onsdag:    Lukket   

Torsdag:    kl. 9.00 - 14.00

Fredag:      kl. 9.00 - 12.00

                                                    

     

   Følg os på de sociale medier: