28/05/2025 0 Kommentarer
Familiekirke - Om pinse og ild
Familiekirke - Om pinse og ild

Til denne Familiekirke skal vi tænde bålet – både udenpå og indeni!
Ild kan varme og samle os – men den kan også være vild og ødelæggende. Den kan lyse i mørket og tænde glæde – men man kan også brænde sig, hvis man kommer for tæt på.
Til denne Familiekirke dykker vi ned i pinsens fortælling og opdager, hvordan ilden blev et tegn på noget godt: Helligånden, der satte mod og glæde i disciplene, så de delte tro og kærlighed videre – ligesom flammer, der spreder sig.
Vi skal også lave vores eget store flammebål i vinduet, hvor alle kan skrive, hvad de brænder for.
Som altid slutter vi med dejlig mad – denne gang ved grillen i det fri – og bagefter er der kreative aktiviteter for både børn og voksne.
Vi glæder os til at se jer!
Familiekirke forår 2025
Den sidste fredag i de fleste måneder holder vi familiekirke i Kirkeladen fra kl. 17-19. Vi starter med en kort, sjov, børnevenlig gudstjeneste efterfulgt af dejlig aftensmad og slutter af med at boltre os i kreative aktiviteter og spændende materialer.
Det er gratis at være med, men af hensyn til madlavningen og indkøb af materialer, er det rart for os med tilmeldinger - skulle det smutte med tilmeldingen, er du alligevel velkommen - vi laver altid ekstra :-)
Hver gang har aftenen et nyt tema.
Kommentarer