Hvad betyder det at blive døbt? (mar-maj 2021, 20. årgang nr. 2)

Vi begynder et helt andet sted end ved dåben. Ikke ved begyndelsen af livet, men ved afslutningen. Når kisten står i kirken, og vi træder ind i rummet for at tage afsked med én, vi har kendt.

Så bliver der oftest fortalt om, hvem han eller hun var. Præsten fortæller om, hvad der har fyldt i vedkommendes liv, om glæder og sorger, om livet, der blev, som det blev på godt og ondt.

En meget vigtig detalje at have med, når et menneskes historie skal fortælles, er, at allerede inden livet sådan rigtig var begyndt, inden hun havde gjort sig fortjent til noget som helst, inden nogen anede noget om, hvilke begivenheder og mennesker hun skulle møde, da blev der sagt noget vigtigt om hende - det blev sagt, at hun var elsket. Bare sådan. Og at det var der intet, der kunne ændre på. Med tre håndfulde vand i håret fik hun at vide, at Guds kærlighed, tilgivelse og nåde også gjaldt hende.

Sådan får vi at vide, når vi bliver døbt. Undervejs i vores liv kan det ske, at vi kommer i tvivl om, hvorvidt Gud vil have med os at gøre - da kan vi vende tilbage til vores dåb, hvor vi fik at vide, at trods hvad vi kan få øje på af fejl og mangler hos os selv, så står det, vi fik at vide, stadig ved magt - at vi er elsket, tilgivet og med i fællesskabet.

Det er både begyndelsen og enden på fortællingen om os.

Kim Sørensen, sognepræst