Det bliver også jul i år (dec 2020-feb 2021, 20. årgang nr. 1)

Engang efter sommerferien blev jeg ringet op af en kvinde, der spurgte, om jeg måske kendte til nogle i kirken, der kunne have lyst til at føre telefonsamtaler med hende. Og om jeg ville formidle kontakten. Hun fortalte, hvordan risikoen for Corona-smitte havde gjort, at hun for det meste måtte blive i sin lejlighed. De ting hun normalt gerne deltog i, og hvor hun holdt af at møde andre mennesker, var aflyst, hun savnede slet og ret kontakten og en god snak, og nu prøvede hun at gøre noget ved det ved at ringe til mig og spørge.

Ved gudstjenesten den efterfølgende søndag viderebragte jeg kvindens forespørgsel - og efter gudstjenesten kom et par af kirkegængerne og sagde, at det ville de gerne. Hvad det har bragt med sig, ved jeg ikke, men jeg håber på, at det er blevet til nogle gode samtaler.

Den kommende julemåned er der tradition for at samles, men det er også en måned, hvor det er ekstra svært at sidde alene.

For mange af os kommer julen i år til at mangle noget - i hvert fald bliver den anderledes end den plejer at være. Nogle af de arrangementer, vi plejer at deltage i, er aflyst. Familiemedlemmer, der er særligt sårbare, må blive hjemme fra sammenkomsterne. Julefrokosten er udsat på ubestemt tid, og vi må undvære det særlige fællesskab og den samhørighed, der kan opstå, når vi sidder skulder ved skulder i en propfyldt kirke juleaftensdag, sådan som mange af os plejer at gøre.

Men julens budskab er - også i år - en fortælling om fællesskab.

Og det minder mit krybbespil, som jeg vil finde frem, når det bliver december, mig om. Jeg holder meget af at se, hvordan både hyrderne og de hellige tre konger knæler om barnet i stalden. Større forskel end mellem hyrderne og kongerne, kan man næppe forestille sig.

Men krybbespillet fortæller mig, at trods alle vores forskelle - som vi tit synes er så vigtige - så er vi, når alt kommer til alt, ret ens. Vi er fælles om at være mennesker, der leder efter en retning og mening i vores liv. Mennesker som har brug for at høre med i et fællesskab.

Det vidste Gud og sendte sin søn til vores verden - og rundt om ham opstod et fællesskab, der til både forargelse og jubel, var åbent for alle. Ja, som der står i juleevangeliet, kom han med en glæde, der skulle være for hele folket.

Julen handler om fællesskab og glæde - så herfra skal lyde en opfordring til at huske hinanden i den kommende måned. Huske dem vi hver især skal ringe eller skrive til. Så vi, trods begrænsninger og restriktioner, mærker, at vi er en del af et fællesskab.

Så bliver det nok alligevel jul - også i år.

God advent og glædelig jul!

Kim Sørensen