Farvel fra Lisbeth Thomsen (mar-maj 2021, 20. årgang nr. 2)

”Sidste søndag i kirkeåret”, den 22. november sidste år, holdt jeg afskedsgudstjeneste i Tveje Merløse Kirke.

Jeg havde søgt præsteembede i Snedsted i Sydthy provsti og skulle begynde der den 15. december. Et nyt embede betyder et hurtigt ryk, og menigheden og sognet kan dårligt følge med til den forandring, der kommer så pludseligt.
”Jeg er ved at acceptere det” sagde en kirkegænger, og sådan må det være. Vi har hinanden for en tid, og det ved vi, men når vi skal sige farvel, er det alligevel svært, især når det kommer uventet.

Efter godt 24 år blev det tid for mig. Jeg havde i 2019 læst et interview i Kristelig Dagblad, og ordene fulgte mig på en lap papir: ” Vi skal turde se den opgave, der ligger foran os. Der kan blive lagt en opgave for vores fødder, som kan indebære et skift, vi ikke havde forestillet os. Vi skal være parate til at foretage det skift, selv om det ikke stemmer overens med vore egne små planer”.
Det skift, der kom for mig, har ført en adskillelse med sig fra sognet og fra Holbæk og omegn. Præst og menighed og alle dem, der knytter sig til kirken og præsten, vokser sammen. Man har noget med hinanden, som kan mærkes, som er tydeligt og værdifuldt, og der knyttes stærke bånd.

Jeg har haft stor glæde ved at være præst i Holbæk – først som sygehuspræst på halv tid, og siden 2009 som sognepræst på fuld tid i Tveje Merløse.

Gennem alle årene havde jeg Ladegårdsskolens konfirmander og holdt julegudstjenesterne for Ladegårdsskolen og CSU Holbæk.

Tak for et gensidigt godt og givende samarbejde med alle på sygehuset. Tilliden var stor, vi fulgtes ad i vanskelige situationer og stolede på hinandens dømmekraft og viden om, hvad der skulle gøres.

Tak til Ladegårdsskolen for et meget fint samarbejde både vedrørende konfirmandundervisningen og gudstjenesterne til jul. Det har været en stor oplevelse hvert år – også med CSU Holbæk, der kom med eget band.

Tak for tilliden fra alle, der havde brug for ”et lyttende øre, når livet gør ondt”. Mange åbnede for det dybeste, som ingen før havde hørt om eller vidst. Det dyrebareste blev lagt i mine hænder og i mit hjerte. Jeg har ønsket at forvalte det dyrebare, der blev mig betroet og forvalte det i kærlighed og med den nåde, som Gud giver os, så vi kan være der for hinanden og stole på hinanden.

”Når tiden kommer, og Gud kalder os til noget, skal vi være parate til at lade os forvandle og følge vores kald.” Sådan afsluttedes interviewet i Kristeligt Dagblad i 2019. Der følger en forvandling med det nye, der kommer til os. Gud former os til det, han har til os, og som venter længere fremme. Vi ved ikke, hvad der venter. Det viser han os, når tiden er inde.
Han råder for os, og han har planer med os. Det har han med sin kirke, og det har han med os hver især.
Med ønsket om Guds fred og velsignelse over Tveje Merløse sogn og kirke.

De venligste hilsner
Lisbeth Thomsen