Forside     |    Find vej til kirken     |    Links     |    Kontakt      |     Printside

Nyttige oplysninger

Fødsel

Fødsler skal anmelddes af forældrene til kirkekontoret i det sogn, hvor forældrene/moderen bor. Senest 14 dage efter fødselen afleveres blanketten "fødselsanmeldelse", som udleveres af jordemoderen. forældrenes dåbsattester (kopier) og eventuelt vielsesattest (kopi) skal vedlægges blanketten.

 

 

Faderskab

Hvis forældrene ikke er gift, skal man samtidig med fødselsanmeldelsen aflevere en Ansvars og Omsogserklæring, O&A, som bliver udleveret af jordemoderen. Begge forældre og to vidner skriver under på O&A-erklæringen. Når O&A-erklæringgen afleveres sammen med fødselsanmeldelsen, vil faderskabet være anerkendt, uden at man skal til Statsamtet.

 

 

Dåb

Aftales med kirkekontoret og med den præst, som har gudstjenesten den dag, hvor dåben finder sted. Oplysningerne om barnet, samt navne og adresser på mindst tre faddere skal afleveres til kirkekontoret før dåben.

 

I Tveje Merløse kirke vil alle forældre, som skal have barnedåb i en given måned blive iviteret til at deltage i kirkens dåbsforberedelse. Det foregår om aftenen i kirken. Alle forældre, bedsteforældre og faddere og børn er meget velkomne. Her vil der blive lejlighed til at tale med kirkens præster, og dåbens betydning, samt alle praktiske spørgsmål vil blive berørt. Kirkens organist deltager i mødet, og vi øver den salme, som vil blive sunget ved dåben i den pågældende måned.

 

 

Vielse

Aftales med kirkekontoret og med den præst, som skal foretage vielsen. Man skal henvende sig i sin bopælskommune og her få udstedt en prøvelsesattest. I Holbæk henvender man sig i borgerbutikken på Administrationscenteret, Jernbanevej nr. 6.

 

Prøvelsesattesten skal sammen med med parrets dåbsattester (kopier) afleveres til kirkekontoret.  

 

 

Begravelse/bisættelse

Man retter henvendelse til bedemand og præst, og der aftales dag og klokkeslet med den præst, som man ønsker skal medvirke.

 

Inden bisættelsen/begravelsen har man en samtale med præsten, hvor man i fællesskab finder ud af, hvordan højtideligheden skal forløbe. Det er en god ide, at så mange pårørende som muligt deltager i samtalen, så præsten kan tilgodese alles ønsker.

 

Dødsanmeldelse, den af lægen udstedte dødsattest, eventuelt vielsesattest, samt afdødes sygesikringsbevis afleveres til præsten eller kirkekontoret. Det kan eventuelt ske gennem bedemanden. Kirkekontoret og præsterne er gerne behjælpelige med at udfylde dødsanmeldelsen og eventuelt fremskaffe manglende attester.

 

Valg af gravsted aftales med graveren.

 

 

Indskrivning til konfirmation 

Når man bor i Tveje Merløse Sogn, har man ret til at blive konfirmeret i Tveje Merløse kirke, hvis man har fulgt konfirmationsforberedelsen hos en af sognets præster. I Holbæk foregår konfirmationsforberedelsen i 7. klasse og skolerne har afsat tid til det i deres skemaer.

 

Indskrivningsskemaer 

Alle som bor i sognet vil få tilsendt en tilmeldingsblanket inden sommerferien. Den skal hurtigst mulig og inden august returneres til kirkekontoret Gl. Ringstedvej 65.  

  

Konfirmationsdatoer

Konfirmationsdatoerne er fastlagt ud fra, hvilken skole og hvilken klasse, man går i. I 2010 er datoerne som følger:

  

Steen Nielsen har konfirmationer

10. april - Realskolen A+B, samt Absalon C + D

11. april - Andreas, Stenhus A+C

 

Lisbeth Thomsen har konfirmationer

2. maj - kl. 10.00 Ladegårdsskolen

2. maj - kl. 11.30 Søndre Skoles A afdeling 

 

Kim Sørensen har konfirmationer

13. maj - Absalon 7A, Lilleskolen

15. maj - Absalon 7B + Østre /B

16. maj - Stenhus 7B og Bjergmarken

 

Klokkeslettet ligger endnu ikke fast, da vi endnu ikke har det endelige antal tilmeldte konfirmander.

 

Skulle der være særlige forhold, der gør det vanskeligt for familien at få konfirmation på en af de fastsatte datoer, bedes man henvende sig til en af præsterne.

 

Efter aftale med skolemyndighederne undervises konfirmanderne i månederne september til april. De enkelte skoler har en bestemt dag i ugen, hvor deres 7. klasser kan gå til præst i 2 skoletimer fra kl. 8.00. Konfirmandforberedelse er fastsat om mandagen for skolerne Absalonskolen 7A og 7B, Østre Skole og Holbæk Lilleskole. Om tirsdagen har Absalonskolen 7C og 7D, Holbæk Private Realskole. Fredag har Stenhus Kostskole og Bjergmarksskolen konfirmandforberedelse.

 

Hvis jeres barn går i skole i Tveje Merløse Sogn, men I bor i et andet sogn, så kan I søge om at gå til forberedelse og få konfirmation i Tveje Merløse Sogn. I det omfang der er plads på holdene, vil vi gerne opfylde jeres ønske.

 

Hvis familien føler en tilknytning til en anden kirke og gerne vil have konfirmation der, men gå til forberedelse her i sognet, så kan det lade sig gøre hvis begge præster er indforstået med det. Forældrene bedes henvende sig direkte til begge involverede præster i god tid, inden forberedelsen begynder.

 

Med venlig hilsen

 

Kim Sørensen

Tveje Merløse 14

4300 Holbæk

Tlf. 59 43 18 04

 

E-mail: kisoe@km.dk

Steen N. Nielsen            

Stenhusvej 16B

4300 Holbæk

Tlf. 59 44 02 31

 

E-mail: snn@km.dk 

 

Lisbeth Thomsen

Tveje Merløse 20

4300 Holbæk

Tlf.: 59443970

 

E-mail: lth@km.dk 

Smutveje til konfirmandernes sider

 

NYT!-konfirmationstidspunkter 

Mandagsholdet

Tirsdagsholdet

Fredagsholdet

Pilgrimsvandring

 

Menighedsrådsmøder

 

Tveje Merløse kirke på facebook

 

   

 

Frivllig i kirken!

 - hvorfor dog det? 

 

Fordi du som frivillig kan være med til at give både dig selv og andre gode oplevelser og nærvær.

 

Kirkens børnegudstjenesteteam søger frivillige, der vil være med til at lave lave mad og være praktiske omkring vore familiegudstjenester. Der er 9 gudstjenester om året, og de ligger (næsten) altid på de sidste fredage i måneden.

 

Hvis du har lyst til at være med så ring til Anni Hansen på

tlf.: 21251767

 

Eller skriv til Steen Nielsen

snn@km.dk

 

 

Tveje Merløse Kirkeblad

september oktober november 2010

 

Klik her!

 

 

Familiegudstjenester

 

 

Fredag den 27. august 2010 

Fredag den 24. september 2010

Fredag den 29. oktober 2010

Fredag den 26. november 2010 

 

Alle gange fra 17.00 til 19.00.

 

 

Efter en kort gudstjeneste tilrettelagt for børn vil der være servering af aftensmad, hygge samt børneaktiviteter.

 

Arrangementerne er gratis og foregår i Kirkeladen Gl. Ringstedvej 65. Tilmelding på tlf. 59 43 24 53  eller email ch.sogn@gmail.com - senest dagen før gudstjenesten kl. 12.00.

 

Vi glæder os til at se dig og din familie,

Sognemedhjælper Caroline Højland og sognepræst Steen Nielsen

Generelt

 

Aktiveteter

Kirkegårdskontoret

Nyttige oplysninger

Børn og unge

Koncerter

Personale

Gudstjenester

Konfirmation

 

Historie

Menighedsrådet

 

 Information

 

Forside

Find vej til kirken

Links

Kontakt

Adresse

 

TVEJE MERLØSE KIRKE

Tveje Merløse 22, 4300

Kirken er åben mellem 8 og 16

Tlf.: 59 43 24 53