
Kirkens alter fra 1894
Tegnet af Joakim Skovgaard
- Kontakt
Tlf. 59432453Fax.
Giro:
Send en besked til kirken
Kirkelig vejviser
Fødsel
Anmeldes af forældrene til kirkekontoret i det sogn, hvor forældrene/moderen bor. Senest to hverdage efter fødslen af leveres blanketten “Fødselsanmeldelse”, som udleveres af jordemoderen.
Faderskab
Hvis forældrene ikke er gift, afleveres samtidig med fødselsanmeldelsen en Omsorgs og Ansvarserklæring, O&A, som udleveres af jordemoderen. Begge forældre og to vidner skriver under på O&A – erklæringen. Når denne afleveres samtidig med fødselsanmeldelsen, vil Faderskabet være anerkendt, uden at man skal til Statsforvaltningen.
Dåb
Aftales med kirkekontoret, og med den præst, som har gudstjenesten den dag, man ønsker at dåben skal finde sted. Oplysninger om barnet, samt navn og adresse på mindst tre faddere afleveres til kirkekontoret før dåben.
Der er fælles dåbsaftener i kirken hver måned, hvor præsterne fortæller om dåben og det praktiske. Brev udsendes fra kirkekontoret.
Konfirmation
I kirkebladets forårsnummer er der udførlig omtale af indskrivning til konfirmation. Her finder man også datoerne for konfirmationerne.
Vielse
Aftales med kirkekontoret og den præst, man ønsker skal foretage vielsen. Man bedes henvende sig i sin bopælskommune og her få udstedt en prøvelsesattest. Attesten skal hentes tidligt fire måneder inden vielsen, og er nødvendig for at man kan blive viet.
Hvis man ønsker at skifte navne på bryllupsdagen, kkan man få vejledning på kirkekontoret Gl. Ringstedvej 65, tlf.: 59 43 24 53.
Begravelse/bisættelse
Man retter henvendelse til den præst man ønsker skal medvirke og til bedemand. Dødsanmeldelsen og den af lægen udstedte dødsattest afleveres til kirkekontoret eller til præsten evt gennem bedemanden. Valg af gravsted m.v. aftales med graveren.


